Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Israel-Online, 26. juli 2025
DR beskylder Israel for drab på 800 civile - men den angivne kilde underbygger ikke anklagen

Af Dan Harder

DR skriver i dag i en artikel på dr.dk:

"Ifølge FN, er mindst 800 palæstinensere blevet dræbt af israelsk militær i forbindelse med uddeling af nødhjælp fra GHF's centre siden maj."

Som det ses ovenfor, er FN-kilden angivet med et link til FN's nyhedshjemmeside.

Men af den artikel, der linkes til, fremgår det ikke, at det er "israelsk militær," der har dræbt de 800 mennesker. Kun at "rapporter indikerede," at den israelske hær i et enkelt tilfælde skulle have affyret skud imod palæstinensere, som søger nødhjælp:

"The latest deadly incident happened at around 9am on Monday 14 July, when reports indicated that the Israeli military shelled and fired towards Palestinians seeking food at the GHF site".

FN er jo desværre kendt for at sprede en hel del anti-israelsk misinformation, som DR ukritisk har formidlet videre (se f.eks. her, her, her og her). Særligt UNCHR er en dybt anti-israelsk og totalt utroværdig kilde.

Men i dette tilfælde beskylder FN/UNCHR rent faktisk ikke Israel for at have dræbt samtlige 800 mennesker, sådan som DR udlægger det i artiklen.

Årsagen er sandsynligvis, at der ikke er nogen beviser for det, og at det lige så godt kan være Hamas selv, der opildner til optøjer og beskyder palæstinensere, der ikke efterlever Hamas' opfordring til boykot af det israelsk- og amerikansk-støttede GHF (Gaza Humanitatian Foundation). Sidstnævnte har de seneste måneder stået for uddelingen af en stor del af nødhjælpen i forsøget på at undgå, at Hamas konfiskerer den.

Situationen er reelt, at vi ikke rigtig har overblik over, hvad der foregår. Derfor bør DR afholde sig fra per refleks at beskylde Israel. I særdeleshed, når den angivne kilde ikke engang underbygger anklagen.

Jeg har klaget til DR og henstillet til, at artiklen bliver rettet.


Opdatering, 14. august 2025: DR har anerkendt, at den citerede kilde ikke underbyggede anklagen som beskrevet i artiklen. Se DR's beklagelse under Fejl og fakta.


Mere misinformation fra DR under den seneste Gaza-krig:

DR's Puk Damsgård promoverer antisemitisk myte og misinformerer om påstået plan om fordrivelse af palæstinensere, 18. juni 2025

DR-journalist Sean Coogan skriver fejlagtigt, at ICJ har "afgjort," at besættelsen af Vestbredden er ulovlig,
22. maj 2025

DR-journalist Sean Coogan formidler ny sindssyg FN-løgn om 14.000 spædbørns snarlige død, 21. maj 2025

DR-nyhedschef Niels Kvale forsvarer Nanna Muus Steffensens citatfusk, 8. maj 2025

DR's Nanna Muus Steffensen med endnu en falsk påstand om Israels syn på evakuering af civile fra Gaza, 7. april 2025

Misvisende overskrift på dr.dk: "Trods våbenhvile: Israel angriber Libanon" - det var omvendt, 22. marts 2025

DR's Sean Coogan påstår igen, at Vestbredden er ulovligt besat, 18. marts 2025

DR fremstiller Hamas' politiske mål som en selvstændig stat i Gaza, 25. februar 2025

DR's Nanna Muus Steffensen politiserer og misinformerer: Israel er skyld i, at flygtninge er fanget i Gaza,
7. februar 2025

DR bringer Human Rights Watch's anklage om, at Israel bevidst nægter Gaza rent vand, men ikke Israels genmæle,
21. december 2024

DR bringer FN's anklage om angreb på UNRWA-ansatte, men ikke Israels genmæle, 14. september 2024

Endnu en falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger på dr.dk, 8. august 2024

DR formidler åbenlys løgn om hungersnød i Gaza,
12. juli 2024

Falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger med Sune Haugbølle på dr.dk, 2. marts 2024

Åbenlys anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning udgør 80% af verdens sultne, 13. februar 2024


Læs mere om DR's dækning af konflikten her.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.