Israel-Online, 30. oktober
2006
HRW:
Hizbollah bør stilles til ansvar
Siden sommerens krig mellem Israel og den libanesiske
Hizbollah-milits, har verdens medier og menneskerettigheds-organisationer
været meget optaget af Israels brug af klyngebomber
og påståede sløsethed vedrørende
beskyttelsen af libanesiske civile under kampene.
Mens det må anses for rimeligt at undersøge
hvorvidt et land som Israel overholder de gældende
regler for krigsførelse, er det påfaldende
hvor lidt opmærksomhed, der fra FNs og det internationale
samfunds side rettes mod Hizbollahs under alle omstændigheder
meget værre overtrædelser af krigens love.
Hizbollah er ganske vist ikke medunderskriver af hverken
Geneve-konventionen eller lignende aftaler, men er ikke
desto mindre, som alle andre, bundet af reglerne i den
internationale humanitære lov. Dette gælder
naturligvis også for de lande, der passivt eller
aktivt har støttet Hizbollah, først og
fremmest Syrien, Iran og Libanon.
Selvom de større menneskerettighedsorganisationer
, som Amnesty International og Human Rights Watch, traditionelt
bruger mere energi på at kritisere Israel end
dets fjender, skal det alligevel bemærkes, at
sidstnævnte i netop den seneste konflikt flere
gange har været ude med kritik af Hizbollah. Blot
har kritikken af Hizbollah ikke haft mediernes bevågenhed
i samme grad som kritikken af Israel.
Ikke desto mindre har Human Rights Watch's kritik af
Hizbollah under og i kølvandet på den seneste
krig været endnu hårdere end organisationens
kritik af Israel. Herunder bringer vi en pressemeddelelse
af HRW vedrørende FNs og Libanons manglende interesse
for Hizbollahs krigsforbrydelser og krænkelser
af international humanitær lov.
Human Rights Watch - Pressemeddelelse, 5. oktober,
2006
Af Sarah Leah Whitson
Da 800.000 pro-Hizbollah-demonstranter samledes i det
indre Beirut (1. oktober), gjorde de det klart for verden,
at selv efter krigen mod Israel udgør Hizbollah
stadig en formidabel militær og politisk magtfaktor.
Som sådan er den blevet en model for væbnede
grupper i hele regionen. Både Hizbollahs styrke
og dens popularitet gør det så meget desto
vigtigere, at den holdes ansvarlig for sin adfærd
under krigen.
Selvom både FN’s Råd for Menneskerettigheder
(Human Rights Council) og den libanesiske regering har
opfordret til, at Israel holdes ansvarlig for sine forbrydelser,
har de ikke gjort dette med hensyn til Hizbollah. Denne
fejl sender Hizbollah et budskab om, at man kan handle
ustraffet, og undergraver samtidig beskyttelsen af civile,
som bliver fanget i kampe, der involverer væbnede
grupper rundt om i verden.
Tragedien i denne krig – de henved 1.000 libanesiske
og 39 israelske civile, som blev dræbt, og reduktionen
af meget af det sydlige Libanon til murbrokker –
er et direkte produkt af Israels og Hizbollahs ekstreme
tilsidesættelse af deres forpligtelser ifølge
international humanitær lov. Human Rights Watch
har dokumenteret Israels systematiske manglende evne
til at skelne mellem militære og civile mål
i dets luftbombardementer, i visse tilfælde grænsende
til krigsforbrydelser.
Vi har også dokumenteret den kendsgerning, at
Hizbollah sendte tusindvis af raketter mod tæt
befolkede storbyer, byer og landsbyer i det nordlige
Israel, idet de brugte forskellige ustyrede raketter,
ofte kaldet "Katyushaer", som ikke kan målrettes
mod militære mål med nogen form for præcision
på grund af deres begrænsede teknologi.
Når Hizbollah affyrede disse raketter ind over
civile områder, vidste de, at sandynligheden for
at ramme et militært mål var nærmest
ikke-eksisterende, mens det sandsynlige resultat var
civiles død og lemlæstelse. Disse angreb
var i bedste fald vilkårlig angreb på civile
områder og i værste fald direkte angreb
på civile. I begge tilfælde var der tale
om alvorlige krænkelser af international humanitær
lov og formodentlig krigsforbrydelser.
På grund af Hizbollahs hemmelighedsfuldhed vides
ikke meget om deres styrkers adfærd inde i Libanon
eller i hvilket omfang deres egne handlinger udsatte
libanesiske civile for fare. Human Rights Watch’s
undersøgelse har afsløret, at Hizbollah
i en række tilfælde uberettiget bragte libanesiske
civile i fare ved at oplagre våben i civile hjem,
affyre raketter fra befolkede områder og tillade
deres krigere at operere fra civile hjem. Hizbollah
brugte også børn som aktive kombattanter,
hvilket er endnu en krænkelse af loven.
Hizbollah har offentligt forsvaret deres angreb på
Israel og insisteret på, at mange af deres raketter
var rettet imod militære mål. Men det undskylder
ikke de mange andre raketter, som blev sendt vilkårligt
ind over civile områder. Hizbollah har også
forsøgt at retfærdiggøre deres angreb
på israelske civile ved at hævde, at der
var tale om legitime repressalier ifølge en bestemt
fortolkning af islamisk lov.
Den slags erklæringer er skuffende, for at sige
det mildt, fra en organisation, som ellers praler af
at have tvunget Israel til at trække sine militære
styrker tilbage fra Libanon i år 2000 uden at
angribe civile.
De er også kortsigtede: krænkelser af international
humanitær lov finder sted i næsten alle
krige, så hvis den ene parts krænkelser
undskylder den anden parts krænkelser, ville hver
eneste krig degenerere til angreb på civile. Det
er grunden til, at respressalier imod civile aldrig
er tilladt ifølge international humanitær
lov.
Hizbollah har også benægtet, at de skulle
have gjort noget som helst, der bragte libanesiske civile
i fare, uden at imødegå specifikke anklager
om, at de har kæmpet eller oplagret våben
i civile områder.
FNs partiskhed
I krigens kølvand handlede FN's Råd for
Mennskerettigheder hurtigt, primært tilskyndet
af arabiske og muslimske medlemsstater, for at stille
en undersøgelseskommission på benene til
at undersøge Israels krænkelser af krigens
love. Men i et skræmmende udslag af partiskhed,
som virker stik imod hensigen med rådets eksistens,
nægter man at undersøge Hizbollahs adfærd.
Denne énsidige reaktion undergraver troværdigheden
hos FN’s stærkeste menneskerettigheds-mekanisme
på et tidspunkt, hvor der er allermest brug for
den til at kompensere for Libanons manglende evne eller
manglende vilje til selv at udføre en sådan
undersøgelse. Som følge heraf er der ingen
officielle instanser, som undersøger Hizbollahs
adfærd under fjendlighederne eller kræver
Hizbollah stillet til ansvar for den.
Når Rådet følger op på dette
emne under sin anden planmæssige runde, bør
det utvetydigt bekræfte, at alle væbnede
grupper, der er involveret i fjendtligheder, herunder
også Hizbollah, er underlagt international lov,
som strengt forbyder alle angreb på civile, uanset
om de er ment som gengældelse for Israels ulovlige
angreb på libanesiske civile.
Selv de, der støtter Hizbollah og mener, at
organisationen har ret til at gøre modstand [imod
Israel, selvom israelske tropper forlod Libanon i 2000,
red.], må kræve, at Hizbollah kæmper
efter disse regler. Hvis man undlader at holde Hizbollah
ansvarlig, risikerer man, at organisationen kastes ud
i total lovløshed som kampstyrke og opfordrer
til andre væbnede gruppers åbenlyse tilsidesættelse
af krigens mest grundlæggende principper.
Hvis der gives grønt lys for angreb på
civile, ved vi én ting med sikkerhed, nemlig
at ofrene næppe bliver begrænset til israelere
[hvilket muligvis kunne anses for acceptabelt blandt
Hizbollahs støtter, red.]. Ligesom tilfældet
er i Irak, vil arabere og muslimer være godt repræsenteret.
Hvis vi skal minimere skaderne mod civile i sådanne
konflikter, må vi ikke begynde at gøre
undtagelser nu. Og hvis Hizbollah ønsker at blive
taget alvorligt som legitim styrke, skal den fastholdes
på den samme internationale standard, som gælder
for sådanne styrker.
Kilde: Human
Rights Watch
Tilbage
|